CAND. PSYCH. AUT.
Specialist i klinisk psykologi og psykoterapi
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2005, autoriseret af Psykolognævnet i 2008 og har derefter opnået specialistgodkendelse i Klinisk Psykologi og Psykoterapi for unge og voksne i 2012 ved Dansk Psykologforening. Jeg er godkendt som supervisor i Psykoterapi (dynamisk) ved Dansk Psykologforening (DP) i 2018 og Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) i 2020. Jeg har en 3 årig efteruddannelse i psykodynamisk psykoterapi fra psykiatrien i Aalborg samt en 4 årig efteruddannelse som gruppeanalytiker ved Institut for gruppeanalyse i Aarhus. Jeg er uddannet EMDR-terapeut (Eye Movement Desensitization and Reprocessing). Jeg er aktuelt i gang med efteruddannelse i Intensiv Korttidsdynamisk Psykoterapi (ISTDP).
Jeg har mange års erfaring fra psykiatrien med både udredning og behandling af unge og voksne indenfor et bredt spektrum af lidelser. Jeg er specialiseret i spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser samt i psykoterapeutisk behandling af lette til svære psykologiske/psykiatriske problemstillinger og tilstande. Derudover har jeg gennem hele mit arbejdsliv ydet supervision til både miljøterapeutisk personale samt psykologer og læger under efteruddannelse samt varetaget psykoedukation og pårørendearbejde.
Fagligt holder jeg mig løbende opdateret gennem efteruddannelse, kurser, supervision og deltagelse i konferencer. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, Selskab for Psykoterapeutisk Psykoterapi, Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser samt Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi, hvor jeg desuden har været bestyrelsesmedlem i en årrække.
Jeg åbnede min praksis i 2018 og modtager løbende supervision af mit arbejde.
Arbejdsmæssig erfaring
2023-: Konsulent i specialiseret BED behandling, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Region Midt
2022-: Supervisor, SIND Nettet, Aarhus
2022-: Supervisor, Livslinien, Aarhus
2013-2022: Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Skejby Sygehus, Region Midt
2019-2020: Konsulent ved Privathospitalet Hejmdal
2012-2013: Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital, Risskov
2007-2012: Holmstrupgård, socialpsykiatrisk døgninstitution for psykisk syge unge, Region Midt
2006-2007: Grenen, socialpsykiatrisk døgninstition for domsanbragte unge, Region Midt
1999-2005: Studenterpsykolog ved Skejby Psykologpraksis, Aarhus
Uddannelse
2023-2024: EMDR uddannelse
2022-2024: 3-årig Core uddannelse i ISTPD
2020: Godkendt supervisor ved Dansk Psyk. Selskab
2015-2019: 4-årig gruppeanalytisk uddannelse ved IGA, Aarhus
2018: Godkendt supervisor ved Dansk Psykologforening
2010-2013: 3-årig specialistuddannelse i psykodynamisk psykoterapi
2012: Specialistgodkendelse i psykoterapi
2008: Autorisation som psykolog
2005: Kandidatgrad i psykologi v/ Psykologisk Institut, Aarhus Universitet